AL-KO Gardentech: Investering i fremtiden

Overtagelse af det newzealandske topmærke Masport

Tyske AL-KO Gardentech overtager den newzealandske producent af havemaskiner og grilludstyr Masport. Parterne er enige om, at de økonomiske betingelser holdes fortroligt. Aftalen er indgået i august 2017.

Masport er markedsleder i New Zealand og nr. 2 i Australien inden for udvikling og produktion af havemaskiner af høj kvalitet under mærkerne Masport og Morrison. Herudover tilbyder selskabet, som blev grundlagt i 1910 og holder til i Auckland, et bredt sortiment af grilludstyr.

"Vi er glade for at have hentet et af de stærkeste brands inden for havemaskiner over Atlanten til AL-KO Group. Denne investering er et tydeligt signal om en stærk fremtid for AL-KO Gardentech", udtaler Stefan Kober, koncernchef i AL-KO Kober SE. Som følge af den omvendte havesæson i New Zealand og Australien, vil væksten i salg og indtjening stige. Dermed vil vi kunne fortsætte de seneste års positive udvikling. Både produkter og kundeservice hos Masport passer som fod i hose med AL-KO’s vision Quality for Life.

"Masport’s solide økonomiske situation vidner om en veletableret og veldrevet virksomhed. Vi ser ingen grund til interne omstillinger, men ser et betydeligt udviklingspotentiale for AL-KO Gardentech og Masport under samme tag. Steve Hughes, som har drevet virksomheden i 10 år, vil fortsætte som leder af virksomheden og fremadrettet rapportere direkte til mig. Begge brands vil drage nytte af videnudveksling – hvilket i sidste instans vil komme slutbrugerne til gode. Vi vil se nøje på mulighederne for at gennemføre en fælles produkt- og markedsintegrering i det omfang, at det giver mening ", siger Dr. Wolfgang Hergeth, administrerende direktør i AL-KO Gardentech.

"AL-KO Gardentech og Masport vil blive en stærk duo på det globale marked for havemaskiner. Jeg er meget glad for, at vi nu kan fortsætte vores positive udvikling under ledelse af en moderne koncern med lange traditioner for udvikling og nytænkning, og som ikke mindst tilbyder kunderne innovative produkter af førsteklasses kvalitet. Med dette partnerskab forventer vi desuden at fortsætte med et uændret team", siger Steve Hughes, markedschef hos Masport.


Direktionsassistent:
Pressebureau:


AL-KO KOBER SE, der blev grundlagt af Alois Kober i 1931 som en lille smedje i den bayersk-schwäbiske by Großkötz ved Günzburg, har i dag i alt 45 afdelinger i Europa, Amerika, Asien, Afrika og Australien og er en af de globale aktører blandt tyske mellemstore virksomheder med sine 2 divisioner ”Gardentech” og ”Luftteknik” og et strategisk partnerskab inden for ”Køretøjsteknik”. Virksomheden ledes i dag af 3. generation, men stadig med samme mission som grundlæggeren – nemlig en konstant stræben efter kvalitet, innovation og gennemtænkt funktionalitet kombineret med tidssvarende design, komfort og pålidelighed.

QUALITY FOR LIFE – Sikkerhed, komfort og glæde er vigtige faktorer i livet og et udtryk for vores aktiviteter. Og netop her genspejles vores identitet, som for det første findes i vores mærke AL-KO og for det andet i alle vores produkter. Vi lever for kvaliteten. Desuden helliger vi os fuldt og helt et emotionelt budskab, nemlig: forbedring af vores kunders livskvalitet.